Internet forbindelse til Neo Radio

Neo Radio kræver en stabil Internet forbindelse for at kunne afspille Internet radio kanaler via dit B&O anlæg. Forbind et kabel.

Du vil være i stand til at lytte til dine foretrukne internetradiostationer uden at skulle bekymre dig om et fald i lydkvaliteten. Med Neo Radio er alt, hvad du skal gøre, at trække et ethernet-kabel ud af din router, og du er godt i gang. Alternativt kan du også bruge Ethernet over Power for en hurtigere og mere stabil internetforbindelse. Så vent ikke længere og få din egen Neo Radio i dag!

Hvad kræver det af forbindelse

En ustabil forbindelse giver ujævnheder og afbrydelser i lyden. Udfald og hak i lyden ønsker man jo ikke på et kvalitetsanlæg – som Bang & Olufsen.

Det kræver ikke den store hastighed – en 256 kbit/s forbindelse er helt tilfredsstillende i de fleste tilfælde – det kræver meget mere en stabil forbindelse for at undgå afbrydelser i lyden.

En stabil forbindelse opnåes allerbedst med en kablet forbindelse – det vil sige et netværkskabel mellem din Internet modem (router, switch) og Neo Radio.

Har du ikke mulighed for at tilslutte en kablet forbindelse, så er der andre løsninger, men vi kan ikke nok understrege vigtigheden af, at der bruges tid på at etablere denne kablet forbindelse fra start.

Vi ser følgende løsninger

  • Prioritet 1: Kablet forbindelse mellem din Internet modem og Neo Radio
  • Prioritet 2: Etablere en “kablet forbindelse” med Ethernet over Power
  • Prioritet 3: Etablere Internet forbindelse via det trådløse netværk

Her vises nogle løsninger – der kan selvfølgelig anvendes andre fabrikater end anvist her.

Ethernet over Power forbindelse giver Internet Radio stabilt

Det er muligt at anvende strømkablerne i huset til at etablere en netværksforbindelse mellem punkt A og punkt B.

I anviste tilfælde, er der anvendt bokse fra TP-Link, men andre fabrikater virker også.

Løsningen er enkelt at etablere og virker altid, uanset om der skiftet Internet udbyder eller skiftes Brugernavn/Password på dit trådløs netværk.

Internet forbindelse til Neo Radio anvender Ethernet over Power
Neo Radio anvender Ethernet over Power fra TP-Link til Internet forbindelse

Tilslut den ene boks ved din Internet modem (router) med et netværkskabel (medfølger i boksen).

Tilslut den anden boks med et netværkskabel (medfølger i kassen).

Løsningen koster ca. 40 € (i Danmark).

Internet forbindelse via det trådløse netværk

Det er også muligt at forbinde til dit trådløse netværk i huset. Neo Radio kan ikke i sig selv forbindes til det trådløse netværk, men kræver en ekstern boks.

Denne løsning koster 18 € (i Danmark).

TP-Link boksen isættes 230 V (120 V i US) vægudtag. Der anvendes en App fra TP-Link til at opsætte boksen til dit WiFi netværk i huset.

Forbind et netværks kabel til TP-Link boksen.

Vi anbefaler dog stadig løsning 1 med et netværkskabel eller løsning 2 med Ethernet over Power.

Neo Radio anvender trådløs Internet forbindelse

Klausul

Neomesteren har anvist ovenstående løsninger, som en ekstra support.

Neomesteren yder ingen support på disse løsninger og giver kun support på Neo Radio såfremt der anvendes en kablet løsning.

Hvorfor har Neomesteren ikke implementeret en WiFi løsning ?

Der er to årsager

1) Vi tror ikke på en trådløs løsning, da mange ikke har den optimale trådløse løsning installeret i eget hus. Derfor er der ikke en stabil Internet forbindelse til Neo Radio.

2) Det vil fordyre produktet, at indsætte et trådløs modul, som alle så skal betale for – også hovedparten af brugere, som har en kablet løsning. Vi har forsøgt at holde prisen nede på Neo Radio.