Sådan installeres VESA pladen på Beovision 7-40 standen
Monter et VESA beslag på Beovision 7 40 standen til et nyt TV – VESA pladen er klar til montering af Neo 7 Adapter
Se også hvordan en VESA plade installeres på en Beovision 7-32 stand
Fjern det gamle B&O tv og gør klar til VESA beslag
Start med at fjerne Beovision TV fra standen. Dette gøres ved at løsne to skruer bag på standen – gem disse skruer, da de skal bruges igen for at montere VESA pladen
Vær forsigtig med at fjerne B&O TV, da den er meget tung. Det er vigtig at være mindst 2 personer til at løfte TV’et af standen.
Nu skal du montere VESA beslag på dit nye TV fra LG, Samsung, Sony, Loewe, Panasonic eller Philips eller hvilken fabrikat, du har valg.
Gør klar til at montere VESA adapter.
Sammen med VESA pladen var der medleveret en plastpose med 4 stk sorte afstandsstykker, 4 stk sorte skruer og endelig 2 stk sort skruer (mindre skruer end de 4 stk).
Når skærmen er forsvarligt placeret på bordet, skal du starte med at udlægge de 4 stk sorte afstandsstykker på TV. Placer dem over hullerne, så de ligger klar til skruerne.
VESA adapter påsættes dit nyt TV
Placer derefter VESA beslag forsigtigt ovenpå de 4 stk sort afstandsstykker – uden at flytte med dem.
Er du i tvivl om, hvilke huller, der skal anvendes, så læs afsnittet i bunden af denne side, før du monterer VESA pladen. Afsnittet fortæller, hvordan du skal opmåle placeringen.
Vær meget forsigtig med skærmen på dit nye TV – det er meget nemt at ridse skærmen. Selv et lille sandkorn på bordet vil lave en ridse, som efterfølgende kan ses med det blotte øje. Du skal derfor have et underlag mellem skærmen og bordet. Det kan anbefales at anvende netop det materiale, som skærmen var indpakket i, da du tog den op af kassen. Børst og ryst dette materiale fri for støv og skidt, så det kan placeres på bordet, før du ligger skærmen på bordet.
Neomesteren har ingen ansvar for montagen eller evt ridser i skærmen ved montagen.
VESA plade fastgøres med skruer
Monter nu de 4 stk sorte skruer med hånden, så de er løse. Du kan derfor små-justere pladen, indtil alle skruerne er monteret.
Spænd nu de 4 stk skruer med en skruetrækker. Der må ikke anvendes skruemaskinen, da det kan ødelægge VESA beslag og hullerne i TV’et.
Vær forsigtig med at montere TV med VESA adapter på B&O standen – det er bedst at være mindst 2 personer til at montere TV’et. TV’et skal vippes lidt, for at få pladen over den tilsvarende anordning på standen.
Monter de 2 skruer, som du fjernede, da du afmonterede B&O tv’et. Spænd skruene med en skruetrækker.
Læs også “Sådan installeres Neo 7 Adapteren”
VESA beslag – vælg de rigtige huller
VESA pladen fra Neo Mesteren indeholder mange huller, så den passer til forskellige TV og forskellige TV fabrikater.
Der er selvfølgelig frit valg, men følgende rettesnor kan være en vejledning.
Afstanden mellem Beolab 7 højttaleren / soundbaren og B&O tv er 2-3 centimeter – det er sådan den oprindelig er konstrueret.
Afstanden fra VESA beslag til øverste bue (vist på billedet herover ) og til bunden af TV skal være ca 38-39 centimeter.
Udmål det, før du spænder VESA pladen.
På billedet ovenfor er der påmonteret en LG 55″ TV, med andre størrelser TV, vil skruerne ikke nødvendigvis sidde i samme huller, som vist på ovenstående billede.