Neo Radio – Hvordan er lyd kvaliteten med Internet Radio
Neo Radio giver en lyd kvalitet på højde med de bedste FM stationer – samme niveau som DAB+ radio og Internet Radio kanaler. FM indgangen anvendes på dit B&O produkt.
Mange stiller sikkert det spørgsmål – hvilken lyd kvalitet får jeg ved at bruge Neo Radio sammen med mit B&O produkt. Det er naturligt at stille det spørgsmål.
Det korte svar – Internet Radio kanaler
Det meget korte svare er, at du får samme lydkvalitet, som en god FM station med en god antenne, idet Neo Radio anvender FM modtageren i dit B&O produkt.
Hvis du bruger DAB Radio eller DAB+ Radio oplever du samme kvalitet, som Neo Radio med Internet Radio kanaler. De er jo begge en streaming fra Internettet.
Hvis du har været tilfreds med lyden på FM båndet, så bliver du også tilfreds med lydkvaliteten fra Neo Radio – for det er den samme kvalitet. FM radioen i dit B&O produkt sætter begrænsningen for kvaliteten – det gør Neo Radio ikke.
Det længere svar – FM modtageren og Internet Radio
Det lidt længere svar er mere teknisk betonet – men svaret er det samme. Du får samme lydkvalitet, som en god FM station med en god antenne.
Når det er sagt, så er der nogle betingelser for at få dette. Disse betingelser afhænger af dig selv og dine valg af Internet stationer.
På samme måde, som da du hørte forskellige FM stationer, så er der forskellige Internet stationer at lytte til. Internet stationerne eller Internet Radio har forskellige lydkvaliteter.
Nogle sender med super god lydkvalitet, andre med middel god lydkvalitet og nogle med ret dårlig lydkvalitet. Så resultatet i dine B&O højttalere og dine ører afhænger at dine valg af Internet Radiostationer.
Nogle gange ønsker man bare at høre en bestemt station, uanset hvordan kvaliteten er fra udbyderen.
Du kan vælge dine Internet radio stationer via NeoRadio.net og i forbindelse med dine valg kan du se kvaliteten af radiostationen.
Det dybe tekniske svar
Det dybe tekniske svar er mere kompliceret og man behøver egentlig ikke at vide det, når man bare kan læse det korte svar. Men – nogle vil gerne kende den tekniske forklaring og vi vil her forsøge at give noget at dette. Uden tvivl – det kan uddybes meget mere og der er også forskellige tolkninger at dette, så betragt dette som vores bud på den tekniske forklaring.
Neo Radio anvender FM indgangen på dit B&O produkt til streaming af Internet Radio kanaler. Det er ikke bare FM indgangen, men hele FM modtageren i dit Bang & Olufsen produkt.
Simpel betjening ved brug af Neo Radio
Hvorfor har vi valgt det ? Vi har haft to overvejelser omkring denne løsning. Det første og vigtigste er betjeningen. For at høre Internet radio kanaler skal du trykke RADIO på din B&O fjernbetjening og vælge kanalnummer – præcis på samme måde, som du altid har gjort, når du hørte FM radio. Det er velkendt og enkelt. Du kan nær-betjene på B&O produktet eller betjene via din B&O fjernbetjening.
Den anden overvejelse er kvaliteten af lyden. Konklusionen her er, at hvis Neo Radio kan give et lydsignal på samme niveau, som den bedste FM station med en rigtig god antenne, så er det godt nok til Internet Radio streaming (som FM radio streaming). Det har alle været tilfreds med og synes var en god lyd. Det var målet og det kan Neo Radio.
Neo Radio anvender FM modtageren i dit B&O produkt
En FM radio er typisk specificeret til at give lydfrekvenser fra 30 Hz til 15.000 Hz. FM moduleringen dæmper lave og høje frekvenser – sådan har det altid været.
Mange elsker den lidt “runde” lyd og bløde lyd fra FM modtageren, men den er faktisk unaturlig. Digital musik fra Internettet er derimod mere skarp på grund komprimering af lyden. Mange opfatter dette som en hårdere og mere skarp lyd end FM.
Kvaliteten af Internet lyden kan godt beskrives som bedre end FM båndet – men her skal man huske at tage komprimeringsteknikken i betragtning. Lyttes til ehøj-kvalitets Internet Radio kanaler vil det være FM modtageren i B&O udstyret som sætter begrænsningen for kvaliteten – men dog ikke dårligere end de bedste FM stationer, som alle tidligere har lyttet til og har nydt i mange år.
Hvor god skal en Internet Radio så være for at give den samme oplevede værdi, som en rigtig god FM station ?
Erfaringen viser, at hvis en Internet Radio streamer med en komprimeringsteknik HE-AACv1 og en bit streamings hastighed på 88 eller 96 Kbit/s – så har du samme oplevelse og kvalitet.
Danmark Radio streamer netop med denne kvalitet på Internet Radio og DAB+ radio.
DAB+ og Neo Radio – er det som Internet Radio kanaler
Er DAB+ så ikke bedre end Internet Radio stationer ?
Ja og nej – det afhænger igen af stations komprimeringskvalitet. Som eksempel har mange danske DAB+ radiostationer en komprimeringsmodel som hedder HE-AAC v1 med 96 Kbits bitrate. Danmarks Radio sender DAB+ i 88 kbit/s DAB+ Stereo HE-AAC v1 og nogle få danske DAB+ stationer sender i 144 kbit/s DAB+ Stereo HE-AAC v1.
Rigtig mange Internet Radio stationer sender i samme kvalitet som DAB+ – man kan derfor nemt argumentere for, at DAB+ ikke er bedre end Internt Radio stationer.
Nu kan man spørge om Internet Radio streaming (og for den sags skyld også DAB+ streaming) er virkelighedstro mod den faktiske optaget musik. Forskellen mellem “den rigtige musik” og streaming er jo en komprimering af lyden, så den passer til lytterens internet forbindelse.
Målet er jo at afspille “den rigtige lyd”, som da kunsteren indspillede musikken. Sendte man ukomprimeret lydfiler ville internettet gå i stå og kunne ikke servicere alle. Derfor komprimeres lyden, så det fylder mindre via internettet – men har så den uheldige egenskab at kvaliteten forringes.
Danmarks Radio fik i år 2015 udarbejdet en rapport – “ITU-R BS.1534-2 (MUSHRA), codec and bitrate test – Executive summary”, som sammenholdte den virkelige musik med forskellige komprimeringsmetoder.
Her kan man læse, at AAC 96 Kbits blev opfattes som Excellent af lyttepanelet og godkendt. Der er forskel til den faktiske indspillede musik, men stort set ikke hørbar.
Hvad er lyd komprimering på Internet Radio kanaler
Fremkomsten af bærbare musikafspillere tvang producenterne til at komprimere lyden, så den kunne være i den sparsomme hukommelse på de bærbar enheder – eks en Apple iPod.
Dermed fremkom MP3 musikken, som er en komprimereringsmetode med navn MP3.
Efterfølgeren til MP3 er AAC – Advanced Audio Coding – primært som MPEG-2 format. Den typiske opfattelse er, at ACC er bedre en MP3 musik.
Idag anvendes den forbedrede version af ACC med det nye navn HE-ACC, hvor HE er High Efficiency. Det ses også som MPEG-4 formatet. Metoden anvendes ofte til Internet Radio streaming. Det ses ofte som HE-AACv1. Andre bevæbner det som AAC+. Det er det samme.
Der findes også nu HE-AACv2 eller benævnt som eAAC+.
Der kan læses mere her – https://en.wikipedia.org/wiki/High-Efficiency_Advanced_Audio_Coding
Rudi Pedersen – Neomesteren – Oktober 2022